HVAD ER PARTERAPI OG HVAD KAN DER ARBEJDES MED I PARTERAPI.

Som ved individuel terapi, er det vigtigt for mig, at jeg i mit arbejde med jer som par, er til stede med empati, indleven, kærlighed og forståelse af jer begge her og nu.

At gå i parterapi, er ikke det samme som at hele jeres parforhold er ved at bryde sammen, men at i kan have et ønske om at komme tættere på hinanden. Hvilket også er ensbetydende med at i hver især vil komme mere i kontakt med jer selv, som igen kan være medvirkende til nyt liv og energi til parforholdet.

Årsagerne for at komme i parterapi, kan være rigtig mange og meget forskellige. Men meget ofte handler det om, at der er en eller flere kommunikationsbrister og manglende forståelse til stede overfor hinanden.

 

 

HER ER NOGLE EKSEMPLER PÅ HVAD DER KAN ARBEJDES MED I PARTERAPI.

At lære at være sårbar overfor hinanden, uden at den enkelte går i stykker.

At lære og tale og lytte konstruktivt og positivt til hinanden.

At finde og genetablere kærligheden, romantikken og erotikken til hinanden igen.

At arbejde med jalousi og utroskab.

At genvinde den gensidige tillid til hinanden.

Dine børn, mine børn.

Hvad var det vi hver især faldt for ved hinanden, og hvor blev det af.

Arbejde med styrken i de forskelligheder i hver især har, og bringe disse tilbage i samspillet mellem jer.

Hvis skilsmisse er eller kommer ind i jeres overvejelser, er parterapien en god hjælp til at i begge kommer ud af forholdet, med respekt for jer selv og hinanden.